Besøg Danmarks smukkeste fyrtårn, hvor der har været fejret jul i mere end 215 år.

Vi har afholdt det traditionsrige julemarked siden 2011  og åbner igen dørene for vores helt egen fortolkning af “Jul på Hammeren Fyr”. Det er lørdag d. 1. december og søndag d. 2. december, fra kl. 11.00 til 16.00. Fyrtårnet er åbent for publikum og man kan snuse til atmosfæren i det gamle Fyrtårn eller bare nyde julestemningen og udsigten.

Fyrpasserhuset er pyntet op og proppet med unikke gaveidéer; trækunst, tekstil- og brugskunst og selvfølgelig masser af julepynt. I den hyggelige fyrcafé kan man lune sig med æbleskiver, hjemmebagte småkager, kaffe, the, juice og fyrmesterens julespecialitet: gløgg.

Begge dag er der kl. 13.00 guidede ture, hvor vi kommer forbi flotte udsigter og store naturoplevelser. De krydres med historier om Hammeren og fyrtårnet. Turen tager ca. 1 time og hvis vejret tillader det kommer vi også op på et af de højeste bjerge på Hammeren.

Efter turen er det er det muligt at komme op i lanternerummet og nyde udsigten, hvorfra det i klart vejr er det muligt at se helt til Sverige, Christians Ø, Gudhjem og Vang.