Planlæg dit besøg

I løbet af sommerhalvåret er der fri adgang i fyret, hvorfra man i godt vejr, kan se så langt som til Gudhjem, Vang og Sverige. Kom og få et kig ind i fyrpasserens kontor, lige under selve lanternen. Efter en tur oppe i fyret, er der borde og bænkesæt hvor man kan nyde sin medbragte mad og drikkelse.

Da området er meget naturskønt henstiller vi til de opsatte skraldespande benyttes og man generelt færdes med respekt for både flora og fauna samt beboerne på fyret.

Besøg fyrtårnet

Fyrtårnet er åbent for besøgende fra solopgang til solnedgang i sommerhalvåret. Få et kig ind i fyrpasserens kontor eller se om du kan få øje på Christians Ø ude i horisonten.

Hvis du er heldig kan du opleve når et af de store skibe sejler helt tæt på kysten for at tage lodsen ombord.

Oplev naturen

Naturen ved fyrtårnet byder fritgående får, geder og kreaturer der nyder livet mellem de fritlagte klipper. Oplev de stejle klippesider og fugle der kun yngler på Bornholm.

Gå en tur på den nye Kultursti fra Osandbugten i Sandvig til Hammerhavn og få en oplevelse der er helt unik for Bornholm.


Guidelines fra Naturstyrelsen


🐶 Hunde


Hunde skal til enhver tid være i snor på Hammeren. Naturstyrelsen anmelder det til politiet, hvis man lader sin hund løbe løs på Naturstyrelsens arealer, hvor man ikke har fået lov.

🚗 Parkering


Der er gratis parkering ved fyret hvor der også forefindes et primitivt toilet. Naturområderne på Nordbornholm er udfordrende for færdsel med barnevogne, dårligt gående eller kørestolsbrugere.

🚲 Cykel


På Hammeren må man kun køre på stier og veje der er egnede til en almindelig cykel. Det betyder du ikke må køre i skovbunden, på fortidsminder eller lave dine egne stier i naturen.

🏊 Badning


I den nordlige del af Hammerknuden er der flere gode badesteder fra klipperne. Opalsøen er en badesø, men vær opmærksom på at søen er dyb og derfor kun egnet for folk der kan svømme.

🤸‍♀️ Klatring


Naturstyrelsen anviser flere steder på Nordbornholm, hvor det er tilladt at klatre. For alle lokaliteter gælder, at grupper på over fem skal søge om tilladelse og booke tid hos Naturstyrelsen.