Det tidligere fyrtårn

Kommendant Løvenørn var i 1799 draget til Hammeren for at udvælge et passende sted til et nyt søfyr. Valget fald på Sejlebjerg ved Gamle Dam. I løbet af 1801 blev der anlagt en vej mellem Sæne (Hammerhavn) og Sandvig. Det blev i starten slet og ret kaldet “Fyhr”. Fyret var et ottekantet kulfyr på 7 meters højde. Fyrinspektør Pedersen flyttede som den første ind i inspektørboligen. Fundamenterne efter disse huse kan man i dag se hvis man går ad stien mod Krystalsøen fra Hammeren Fyr.

Fyret tændtes for første gang den 21. juni 1802 og kunne begynde at lede skibene uden om Hammeren til stor glæde for de sejlende. Men mindre for medlemmerne af Sandvig Bjergelav, da de nu fik færre indtægter fra vraggods. Fyret var en stenkulsfyr og ifølge optegnelserne skulle der bruges en skæppe kul i timen. Det løb op i en hel sæk kul for hver 6 timers mørke.

Fyret blev moderniseret i 1837, hvor det gamle kulfyr blev skiftet ud med et spejlfyr, der afgav et fast hvidt lys og igen i 1854 hvor kulfyret blev skiftet ud med et oliefyr. På herredskortet fra 1864 var fyret fortsat placeret på Stejlebjerg mens Inspektørboligen ses opført længere mod nord. Fyret blev nedlagt i 1872 efter beslutningen om at bygge et nyt og større fyr på Ørnebjerget.